Få huset gjort salgsklart

Forlig-boligskat-foraeldrekoeb

Det kan være svært at se skoven for bare træer, når man står midt i den.

Efter vores erfaring skal der ofte små indsatser til, de rigtige steder, så køber kan fokusere på det positive. Reparationer og justeringer behøver ikke at koste voldsomt meget, men kan alligevel vise sig at være særdeles effektive.

Lad os i fællesskab tage en kig på din ejendom, og så kommer vi med et uforpligtende forslag til, hvad der kan være formålstjenligt at gøre, for at give ejendommen et løft, med henblik på at opnå et smidigt og godt salg.

Det handler ikke om, at det skal være dyrt. Faktisk det modsatte. Hele ideen er, at det er et quick-fix, som skal kunne betale sig.

Det vi laver mest, når et hus skal klargøres til salg, er reparationer af træværk såsom vindskeder, sternbrædder eller skader på fliser og murværk. Men også udskiftning af vinduer samt finish. Der er næsten altid nogle fodpaneler eller lister der mangler. Men også nedrivning og bortkørsel af et udtjent skur kommer vi ud for. Dertil rådgiver vi gerne. Fx kan det være at havestuen bare bør males, så det hele hænger bedre sammen. Lige dét kan sælger nu ofte selv klare, og det er helt fint med os.

Er der optimeringsforslag vi ikke selv kan udføre har vi gode samarbejdspartnere, vi kan henvise til.

Der vil rent grundlæggende som regel også være en afvejning i forhold til, hvad der kan betale sig, når man står foran et salgsforløb. Det tager vi er ærlig snak om.

Hvis du har et ønske om nogle større ændringer, kan vi også i de fleste tilfælde være behjælpelig med dette. Som eksempel udfører vi gerne ny træbeklædning på eksisterende facade, som kan forbedre husets karakter betrageligt med et flot udtryk. Ja, det koster noget, men hvis det bliver betalt gennem salget, så kan det være godt givet ud.

Godmorgen Christian

Vi vil blot fortælle dig at vi har fået solgt huset efter 4 dage på nettet og 5 fremvisninger, og solgt til prisen  Meget fin tilstandsrapport,  kun småting

Mange tak for et godt samarbejde med dig og Jan

Mange venlige hilsner fra os 2 på Jonnasvej i Liseleje

Husk at ved udarbejdelse af tilstandsrapporten beskæftiger den byggesagkyndige sig ikke med det udtryksmæssige, planløsningen eller arkitekturen. Her vil vi derfor kunne hjælpe med både gode råd og selve arbejdet. Vi kan endvidere hjælpe med udbedrelse af de fleste typer af K-skader.

Indehaver Christian Krüger har både under og efter finanskrisen klargjort ejendomme, der hver gang er blevet solgt til – eller mere end -mæglervurderingerne.

Kontakt Christian i dag på 23 28 77 48 for et uforpligtende tilbud eller en snak om mulighederne.